Fantastisk natur lige udenfor døren


 

Botilbuddet ”Open Future” ligger i udkanten af Roskilde nær Boserup Skov, med den flotteste natur lige udenfor døren; skov, fjord, æbleplantage og hestefold. Der er fem minutters gang til Roskilde Fjord, hvor vi kan fiske og bade om sommeren.

Vi har også shelters og bålplads, hvor vi holder til på lune sommeraftner.

 

Boserup Skov

Boserup Skov er et yndet mål for naturelskere i Roskilde og omegn. Den bliver intensivt benyttet til mange forskellige former for fritidsaktiviteter. Det er et dejligt sted at gå tur, og der er mountatinbike-bane og hundeskov få minutters gang fra vores hoveddør.

Boserup skov er især kendt for en spændende flora. Her findes både hvide, gule og blå annemoner, den meget særprægede skælrod, og om foråret kan man være heldig at finde den lækre morkelsvamp.

 

Parken

Der er skønne parkområder og skov hele vejen rundt om vores botilbud, og om sommeren nyder vi livet på vores udendørs spisested. Vi har mulighed for at låne kajakker, kanoer og mountainbikes. Der er også fodboldbane og basketballbane på stedet.

 

Dyrehold

Vi har også et lille dyrehold med heste, hunde og høns. Måske er det muligt for dig, at have dit eget kæledyr, blot du ved, at du har det fulde ansvar for at passe det godt, også i ferier og weekender. Men man skal kunne passe på sig selv, førend man kan have ansvaret for et kæledyr.

 

Botilbud natur og fiskeri.
Botilbud og natur er en god kombination for sårbare unge som har brug for ro. #Botilbud #Natur

Botilbuddet Open Future
Boserupvej 100 A, 2. sal
4000 Roskilde

Leder Lisbeth Hauptmann

lisbeth@skolerneiboserup.dk
22 68 28 90

CVR-nummer  38191527